Hvad er Zen?

Du har helt sikkert også hørt udtrykket "Zen" - "At være i Zen" eller "Jeg er Zen".Zen er blevet et populært udtryk, og et 'modeord' som man uundgåeligt støder på fra tid til anden
De store parfume- og cremeproducenter sælger zen-serier, små butikskæder afholder zen-uge med meditationsmusik, røgelsespinde og parfumeprodukter på hylderne. Og boligblade laver flotte billeder af minimalistiske indretning i zen-buddhistisk stil. Det er ikke noget nyt, og ikke noget jeg tidligere havde givet nogen særlig opmærksomhed.
Men så en dag, faldt jeg lidt tilfældigt over en artikel i et blad hvor jeg kunne læse mig frem til at der i Danmark kun er ganske få der reelt dyrker Zen-buddhismen. Og at der ifølge artiklen kun talte var omkring 25 medlemmer i København der dyrkede det. 
Hey, stop vent!! - så det er en form for religion eller hvad!? tænke jeg.
Jeg fandt det samtidig også lidt interessant at der kun var så få medlemmer i Danmark, når nu ordet zen, jo samtidig er noget vi så ofte støder på i vores hverdag og er blevet en talemåde. Og det gav mig selvfølgelig blod på tanden til at undersøge det hele nærmere!! Så herunder er hvad jeg kom frem til, og sidst i artiklen kan du også finde en opskrift på hvordan du kan lave din egen Zen- meditation. 

Hvad er Zen?

Zen er den mest kendte retning i japansk buddhisme. Zen betyder “meditation”, og meditation er netop det centrale kendetegn ved denne form for buddhisme.
Zen-buddhismen stammer angiveligt fra Buddhas blomsterprædiken, hvor Buddha tavst holdt en blomst op foran tilhørerne. Zen-buddhister fokuserer derfor meget på det "at skabe ro" "stilheden" og "at dyrke sig selv". Og et af kendetegnene ved religionen er blandt andet, at den ikke kan formidles videre med ord. Zen-buddhisterne søger en erfaring af, at jeg'et bliver opløst, og at de i stedet kommer i kontakt med alt levendes væsen eller buddha-naturen.
Særligt for zen er også, at man ikke går ret meget op i hellige tekster, ritualer eller den buddhistiske lære. Men at man derimod mener, at alt dette er forstyrrende i forhold til det altoverskyggende mål, som er at nå oplysning - akkurat som Buddha gjorde det. Zen hævder på den måde at videreføre den sande buddhisme ved at have skåret helt ind til kernen af hvad Buddha's lære var - oplysning via meditation.

Historien bag Zen


Ifølge de ældste skrifter jeg kunne finde om det, så er Zen en videreudvikling af mahayana bevægelsen, som er en af de ældste grene af Buddhistisk religion. Og Zen-buddhisme regnes derfor også nogle gange for at være en del af denne retning.
Ifølge disse skrifter, skulle bevægelsen være startet da den indiske mahayana-munk Bodhidharma, rejse som missionær til Kina i slutningen af 400-tallet. Han betragtes derudover også populært som grundlæggeren af Shaolin kung fu, som nogle af jer måske har stiftet bekendtskab med i TV2 programserie 'Shaolin'. 
Fra mahayana har zen bl.a. overtaget læren om den iboende buddha-natur, og at alt er tomhed - sunyata.
Zen-buddhismen kom videre fra Korea og Kina til Japan i 1100-tallet. I Kina kaldes retningen chen, som så i Japan blev til zen. 
Der findes fortsat chen-buddhister i Kina og Korea, selvom religionen har været på tilbagegang i disse lande i flere år. Men i Japan, er det som sagt, stadig stort og dyrkes i stort omfang. 


Zen meditation

Kunne du godt tænke dig at arbejde med Zen- meditation, eller forstå den form for levestil, så har jeg her lavet en lille guide til dig i hvordan det fungerer, ud fra hvad jeg har kunnet læse mig frem til i forskellige bøger og artikler. Jeg har prøvet, ud fra min forståelse af det, at forklare de forskellige metoder og teknikker, så godt og enkelt som jeg kunne: 
Zen foreskriver en meget karakteristisk meditationsform, som enkelt og radialt pointerer vigtigheden af årvågenhed og nærvær.
"Målet er den oplyste bevidsthed, som er at blive ét med alt i dagliglivets evige nærværenhed"
I sin rene form fokuserer zen alene på det nærvær, man har med sig selv i sin daglige praksis. Zen handler derfor ikke om at gøre noget bestemt, men om at gøre alt med den rette opmærksomhed.
Zen har en meget nøgtern og ligefrem livsfilosofi, hvor der ikke er plads til indviklede og store spørgsmål om fortid og fremtid, hvad eller hvor meget du har m.m. Fokus ligger alene på det at opleve livet som det udfolder sig lige foran os lige nu-og-hér – for zen udøvere, er det store mysterium "at verden er og at vi kan opleve den".
Målet med zentræning er derfor også, at fjerne det der forhindrer os i at være til stede hér-og-nu og opleve og være i dette mysterium.

Logik 

• Sprog

• Vaner 

• Gentagelser

• Forklaringer og Retorik. 


1. Grundformen: 
Meditationsformen i zen kaldes i sin grundform også zazen: 
Man sætter sig ned, i den klassiske lotus stilling, og finder så et fuldstændigt fokus og opmærksomhed omkring sit eget åndedræt.
Ved at være fuldt opmærksom på sit åndedræt, bringer man sig selv i ro og åndedrættet bliver derefter gradvist langsommere.
Gennem denne form for afspænding træner zen mod at gøre udåndingen så lang som mulig men stadig behageligt.
Målet er en koncentreret ro hvad man kun kan opnå, hvis man lader åndedrættet foregå naturligt.
Grundformen kan suppleres med mentale koncentrationsøvelser
Det kan være at fokusere på et tal, farver, eller mønstre, mens man udånder. 
I klassisk zazen-træning mediterer man mange timer dagligt i en disciplineret hverdag. Men i den mere moderne form, mediteres der som oftest kun i kortere perioder – typisk en 30-90 minutter dagligt.


2. Koanen
I forbindelse med meditationen bruges dernæst en teknik, i en særlig koncentreret form, som kaldes en koan. 
En koan er en slags gåde nærmest, som bruges til at fokusere sindet – ofte i, hvad der ligner en umulig situation, sagt i et spørgsmål: 
Som f.eks: 
• "Når alt hvad du gør og ikke gør, ikke nytter, hvad gør du så?”
• "Du kender lyden af to hænder, som klapper, men hvad er lyden af én hånd?" 
Koaner kan umiddelbart virke ligegyldige, men de skal tages meget alvorligt i Zen meditationer. Zen forsøger nemlig ad denne vej at lære den mediterende, at der ikke findes nogen udvej, og at man grundlæggende ikke kan flygte fra tilværelsen.
Det eneste, der kan gøres, er at arbejde enfoldigt og stædigt på at blive ét med sit eksistentielle problem.
Og dette vil kun lykkes for dig, hvis du bliver ét med din koan. 
Du kommer herefter i en tilstand, hvor sindet er fuldstændigt fokuseret, fri for distraktioner og i dyb harmoni med dets omgivelser, dette kaldes samadhi. 


3. Samadhi
Samadih er det dybe meditationstilstand hvor du er fuldstændig i et med dig selv. 
Den ultimative erkendelse og opnåelsen af nirvana, hvor individet bryder fri af genfødslernes kredsløb og opnår endelig frigørelse.
Når det sker, erkender man i et kort glimt den oprindelige klare bevidsthed – man oplever et glimt af oplysning, et såkaldt 'satori'. 
Dette gør én i stand til at bryde alle selvpålagte begrænsninger og erkende klart at:
"Livet er en kendsgerning, og ingen forklaring er nødvendig eller anvendelig. At forklare er at lave undskyldninger, og hvorfor skulle vi lave undskyldninger, fordi vi lever? 'At leve' – er det ikke nok?"
Du giver slip på alt og er bare i Zen!