Hvordan Chrysocolla Fik en afgørende for verdenshistorien

Darkcrystal.Wixx


Chrysocolla er en krystal som mange af os kender.
Den er blandt andet kendt for sin fantastiske evner til, blandt andet, at kunne mindske stress, angst, og sine evner til at kunne stabilisere god kommunikation og som en god beskyttende sten. 
Og det er en helt utroligt smuk sten, som virkelig lyser op i din krystal samling!
I mit eget tilfælde var Chrysocolla i blandt de første krystaller jeg lærte om, men egentlig ikke en jeg har lagt så frygteligt mange kræfter i at lære bedre at kende siden, for der er jo virkelig mange krystaller, og du skal jo starte et sted. Så jeg tror min viden om Chrysocolla, nok går ind under såkaldt "standard kenskab".
Men for nylig så jeg et program på tv, som pludselig vagte min interesse og nysgerrighed for at grave dybere ned i denne smukke lille krystal, eller måske nærmere i dens historie. 
For det viste sig, at denne krystal har virkelig haft noget at sige når det kommer til menneskehedens historie!! Og er der noget jeg elsker, så er det når jeg kan grave ned i historien, om bag de ting vi bruger og har, og se på hvordan blev de brugt før i tiden, hvad deres historie eller oprindelse er, samt hvordan vores forfædre brugte dem og hvilke sagn der lægger omkring dem.

En krystal med historie

Vi skal minimum 10.000 år tilbage i menneskets historie. Vi befinder os i området omkring oldtidens Ægypten.
På dette tidspunkt blev Chrysocolla hovedsageligt brugt til kosmetik og til at give farve til antikkens kunst og dekorationer.
Når vi kigger på dens smukke farver, så giver også det god mening at fortidens mennesker har set den, og gerne ville udsmykke sig selv, deres gude-statuetter og bygninger m.m. med denne smukke farve og/eller krystal.
Men højst sandsynligt i forbindelse med at stenen er blevet brugt til disse ting, blev det opdaget, at når stenen blev varmet op, så gav det et materiale som fik navnet kobber.
Det blev dernæst opdaget at hvis du blander kobber med tin så får du et materiale kaldet bronze.
Så, for at opsummere - ud af dette materiale, udvundet fra denne sten, starter den periode som vi i dag kender under navnet - Bronzealderen!*
I hvert fald for mig, da jeg pludselig hørte dette, for så at kiggede over på min smukke lille blågrønne Chrysocolla krystal der lå der helt tavst og hemmelighedsfuldt i min krystal samling. Og jeg lagde den nye viden sammen med hvad jeg allerede ved om hvad kobber/bronze kom til at gøre for menneskehedens historie, ja så elskede jeg pludselig denne lille grøn blå sten meget højere! Og en dyb følelse af ærefrygt og taknemmelighed over jordens mange ressourcer og gaver, sammen med menneskets evne til at kunne bruge det - skylede ind over mig!


Historien forsætter

Chrysocolla er en krystal der er forholdsvis let at finde, for den kan findes i det første lag jordlag i jorden, så man skulle ikke grave så dybt for at mine den - hvilket nok også har været medvirkende til at den fik den rolle den gjorde på dette tidspunkt i historien, i forhold til de redskaber man havde til at udvinde den på dette tidspunkt i historien (stenalderen)
De største af datidens kobber miner hvor man fik Chrysocolla fra fantes i oldtidens Oman i Arabien (som dog i dag er udtømt). Og hvor hele byer blev bygget på baggrund af den handel og efterspørgsel der kom på dette materiale. Og hurtigt blev den en meget populær handelsvare, både til udvinding af kobber, men stadig også til udsmykning. 
Blandt andet er den at finde i oldtidens Ægyptiske kunstværker og våben, i Inkaernes templer og også hos Aztekerne. Men også i Kina og mange steder i Europa findes der smykker, statuetter, våben og dekorationer på bygningsværker fra oldtiden med Chrysocolla i. 
I over tusind år, var kobberholdige krystaller, som Chrysocolla, derfor en af de vigtigste materialer i den antikke verden! Og hvor de hovedsageligt blev brugt til våben og udsmykning. 
Men, som så ofte når vi mennesker finder en resurse som giver os penge og magt, så blev de forskellige steder hvor man kunne finde Chrysocolla udtømt, landsbyerne blev forladt og mennesker byggede nye byer og templer andre steder. Og sidenhen overtog jern, som bekendt, over og blev den nye altafgørende ressource for verden, og dermed begyndte en ny periode i menneskets historie - Jernalderen! 
Kobber stoppede dog aldrig med at være populært materiale, og der findes mange spændene og også sjove historier om dette materiale når man kigger videre i historiebøgerne. Som blandt andet da nogle oldtids alkymister, blev utroligt rige og kaldt troldmænd, på baggrund af opdagelsen af at hvis man blandede zink i kobberet, så får du et andet materiale som lignede guld. Hvad de jo selvfølgelig også fortalte at det var, og som i dag går under navnet Messing.
I dag kommer langt størstedelen af kobberholdig malme fra lande som Chile, Peru, Congo og USA. Hvoraf de største miner lægger i Chile.

 * Kobber er et af de få metaller der optræder rent i naturen. I dette opslag forholder jeg mig hovedsageligt til Chrysocolla, da det var den krystal der blev fortalt om i det tv program som startede min interesse for at dykke dybere ned i historien og undersøge den. Men kobber kan også udvindes af andre krystaller som: Chalcopyrit, Azurit, og Malakit. Hvor historien sikkert er noget hen af det samme som Chrysocolla, om end det ikke er noget jeg er gået dybere ned i at undersøge.