Er det rigtigt at ikke alle krystaller går godt sammen?

Jeg havde lige færdiggjort udgivelsen af min artikel om hvordan man kunne behandle hovedpine og migræne med krystaller, da en af mine følgere på Facebook stillede mig et spørgsmål - "Er det rigtig at man ikke kan ligge eller bruge alle krystaller sammen?" 

Jeg har selv en holdning til svaret, men jeg ved også at når det kommer til spørgsmål som disse, så er der rigtig mange meninger og holdninger til emmet. Og da jeg normalt gerne vil forholde mig professionelt neutralt til ting hvor der er mange holdninger. Valgte jeg i stedet for at komme med en hurtig udtagelse med min egen mening, i stedet at lave denne artikel, så jeg kunne belyse det hele vejen rundt om spørgsmålet.

Så hvis det også har undret dig, eller hvis du bare gerne have mere viden om brugen af krystaller, så kan du læse med her. 

Darkcrystal.wixx

Forstå krystallen!!


Lad os starte med det nok mest oplagte spørgsmål først. For er det rigtigt, at en kombination af visse krystaller kan være skadeligt for dig at have på sig på samme tid? Og kan de direkte påvirke dit helbred negativt?
For at svare på dette spørgsmål, er det en god ide´ først at forstå hvordan krystaller egentlig virker. 
Krystaller virker via naturlig energi og vibrationer. Alt her i universet handler om energi! Der er den energi du skaber, og den energi du udsender. Du er energi, jeg er energi, dine kæledyr og potteplanter, fladen du sidder på, er energi og krystaller er energi.
Når man arbejder med krystaller, arbejder man derfor ud fra det fakta, at alting er og udsender energi. 
Krystaller virker på den måde at de har en vibrationsfrekvens som vi mennesker bliver påvirket af. Altså lidt lige som at du også kan blive påvirket af lydfrekvens - som stille musik og glad musik osv.
Krystaller har en unik evne til at vibrere på bestemte frekvenser. Disse vibrationer skabes af krystallens struktur og kan påvirke vores energifelt, når vi kommer i kontakt med dem, på samme måde som at du også kan blive påvirket af lyd. (Det er lettere at forstå, hvis man tænker det lidt ligesom med lydfrekvens)
Nogle krystaller vibrerer på en mere beroligende frekvens, mens andre er energigivende eller direkte healende. 
Det giver derfor også god mening, at når krystaller kommer i kontakt med hinanden, skaber de et energetisk felt omkring sig, som kan påvirke hinandens vibrationer. 
Nogle krystaller kan forstærke hinandens egenskaber, mens andre vil kunne modarbejde hinanden.
Men er det rigtigt at den "forkerte" kombination af krystaller kan være direkte skadeligt så? 
Min personlige mening er - både ja og nej.
Jeg har godt læst mange af de der advarsler og historier som man af og til kan læse om på internettet. Og sandt nok, nogle krystaller bør ikke bruges i noget der skal indtages da de kan være giftige. Men min personlige mening er at ingen krystaller er skadelige, og det mere handler om en forståelse af hvordan du bruger dem, din intention og forståelse for krystallen og hvordan du arbejder med den. 
Prøv virtuelt lige at visualisere pentagram stjernen for dig. I dette symbol, er du altid den øverste spids i stjernen - hovedet. Det dig der styre, dig der har magten, og dig der ved hvilket udfald du ønsker fra krystallen. Det er derfor altid din intention som har den afgørende effekt.
Med det i mente, så har du derfor også den fulde kontrol og ansvar over hvilke krystaller du vælger at sætte sammen. Når du arbejder med krystaller arbejder man typisk ud fra: Hvad er din intention, hvilken/ hvilke krystaller bygger op omkring det ønskede resultat, og hvordan bruger du krystallen til at nå frem til det mål.
Det er vigtigt at forstå, at hvis du tager en krystal som eksempelvis en Citrin, som er en glad og energisk krystal, og sætter den samme med eksempelvis en Ametyst, som er en rolig og beskyttende krystal, hyppigt i brug ved blandt andet søvnproblemer - så vil du få en modstridende effekt, som i sidste ende vil kunne føles rigtig ubehageligt. 
Er det farligt? Nej, det værste scenarie ville være, at du kommer til at føler dig drænet for energi, eller at du føler dig overstimuleret eller ikke sover godt. 
En anden typisk følelse der kan være, skulle krystallerne du har på dig være modstridende, er typisk en tung følelse i kroppen, måske direkte følelsen af at blive holdt nede eller blokeret. Dette er en effekt af at der kommer en ubalance i din krop, grundet de modstridende vibrationer fra krystallerne. Det er derfor altid vigtigt at du sætter dig godt ind i dine krystaller, undersøger dem, så du får viden om hvilke energier du arbejder med, og ikke får skabt modstridende effekter. 
Et andet eksempel: Tænk på det som hvis du skulle stå for et stor fest med hele din familie på begge sider. Du skal lave bordplan, og sørge for at alle kommer til at sidde et sted, hvor sidemanden vil være godt selskab. Du ville nok aldrig sætte gamle moster Karen, som er lidt kendt for sine spydige bemærkninger og ofte hårde tone, ved siden af unge William, som netop har færdiggjort sin gymnasieuddannelse og er kendt i familien for at være lidt en udbyder og 'festabe'!?
På samme måde med krystallerne. Nogle er glade, åbne og fyldt med positiv og åben energi, hvor andre er mere stille, rolige og beskyttende. Og det er derfor op til dig at kombinere de rette energier med hinanden, så du altid oplever den korrekte balance. 

Krystaller der skader hinanden??


Det var lidt om min holdning til om krystallerne i den "forkerte kombination" kan være skadelige for dig. Men hvad med krystallerne indbyrdes? Kan krystaller skade hinanden? Det korte svar er: Ja, nogle krystaller kan blive skadet af at blive opbevaret tæt på, eller op ad hinanden. 
Dette er på grund af potentiel negativ energi og kemiske reaktioner. 
Lad os starte med den mest oplagte:
Kemisk reaktion
Der er meget stor forskel på hvad de forskellige krystaller er lavet af. Langt de fleste krystaller er meget robuste og kan tåle langt de fleste "knubs" der kan komme i en normal hverdag og hyppigt brug. 
Men der er også dem som er dannet af et materiale/mineral som gør dem sårbare over for visse modsætninger. Fulgte du med i fysisk timerne i skolen, giver det oplagt god mening hvordan.
Her er et par eksempler: 
Selenit og saltkrystaller: Da selenit er skabt af fire fine mineralgips sorter, kan Selenit blive opløst eller beskadiget hvis den kommer i forbindelse med vand. Og saltkrystaller er derfor, af samme årsag også skadelige for en Selenit krystal. Så disse krystaller skal opbevares adskilt. 
Malakit og vand: Malakit og vand er bare generelt en rigtig dårlig kombi. Malakit er et mineral, der i sin rå form kan være giftig. Den er samtidig også følsom over for vand og kan blive beskadiget eller ætset hvis den bliver våd. Dette er også årsagen til at vi så ofte advarer om at komme den i væske, da den i kombination med vandet vil kunne afgive giftige stoffer, som ikke bør indtages.
Pyrit /vand og klor: Pyrit er en sulfid, der er et metalbaseret mineral. Grundet dette bør pyrit ikke bruges til krystaleleksir, da der vil kunne forekomme metalrester i vandet. Vand kan også skade pyrit og gøre at den skaber rust. Og Pyrit'tens metal indhold, vil den også reagere på klor og kunne danne farlige forbindelser. 
Men der er selvfølgelig også kalkkrystaller som f.eks Calcit, som ikke tåler vand, og flere andre. Igen, det handler alt sammen om at kunne forstå og vide nok om sine krystaller - hvad de er lavet af, og hvordan deres energiflow/ vibration fungerer, for at kunne sørge for at have passe bedst muligt på dem. 
Og når vi nu er inde på den del med energiflowet, så vil jeg også gerne give dig en kort forklaring på det. For her er vi jo inde på spørgsmålet, om krystaller kan skade hinandens vibrationer ved at lægge for tæt opad hinanden. 

Skadelige vibrationer


Så kommer vi til det sidste del i dette emne - for kan krystaller påvirkes af dårlig/skadelig eller negativ energi?
Meget kort, ja selvfølgelig kan de det. Lige som du kan og bliver påvirket af det, så kan dine krystaller det også. Krystaller kan blive påvirket af alle vibrationer der er omkring dem, på præcis samme måde som du selv, og alt levende omkring dig blive det. 
Kan de "smitte" hinanden med negative vibrationer? Ja, det kan de også. Igen lige som du vil kunne blive påvirket, er du sammen med en negativ og nedslående person. 
Det er derfor vigtigt altid at sørge for at du har opladet, og renset dine krystaller før brug. 
Men hvad så hvis to krystaller med modstridende vibrationer lægger for tæt på hinanden? Vil de så kunne ødelægge eller beskadige hinanden eller kan det påvirke energiflow så det bliver nedsat?
Her er vi igen over i min personlige og ærlige mening om det - for jeg er godt klar over at der er mange meninger om det, og jeg er ikke den der skal dømme i hvad der er rigtigt eller forkert.
Som vi har været inde på tidligere, så har alle krystaller forskellige vibrationsfrekvenser. Ligesom du kan blive påvirket af dine krystaller, så kan de også blive påvirket af hinanden. 
Men gør det at de kan ødelægge eller skade hinanden? Efter min mening nej. 
Jeg har i mange år haft mine krystaller til at lægge i det samme skab, i æsker placeret oven på hinanden. Pænt opdelt efter typer, virkning, størrelse og i nogle tilfælde også farver.
Dette simpelthen af praktiske årsager, da jeg, lige som så mange andre fik plads problemer, efterhånden som jeg forelskede mig i flere og flere krystaller, men pladsen i huset var den samme. Og da jeg jo også skulle tage hensyn til huset øvrige beboere - min kæreste, som ikke synes at hele hytten skulle være fyldt med farverige sten og spirituelle symboler (Kedelig er han!)
Har jeg oplevet en effekt af at mine krystaller lægger i det samme skab, i kasser placeret oven på hinanden? Ikke rigtig!
Selvfølgelig har jeg sørget for at typer af krystaller som kan ødelægge hinanden, som dem i afsnittet før, ikke lægger tæt på hinanden. Men hvad angår energien i dem, der har jeg ikke oplevet en forskel.
Det er selvfølgelig, i sådanne et tilfælde, vigtigt at man husker at oplade sine krystaller før brug. Gør brug af sol, måne og min favorit Selenit, til at rense og nulstille dem lidt oftere -hvad jeg typisk også gør hver gang jeg skal bruge en bestemt krystal. Men jeg har altså ærligt talt, aldrig oplevet en egentlig forskel på den energi som jeg får fra krystallen når jeg har haft brug for dem, på trods af at de lægger forholdsvis tæt i det samme skab. 
Vil jeg anbefale dig at gøre det samme? Jeg vil anbefale dig at gøre det der føles mest rigtigt for dig! Jeg ved godt at informationerne er mange om det her, og at det kan være forvirrende når man læser først det ene råd og så det andet. Nogle mener at krystaller skal opbevares skarpt adskilt, og at farven på krystallen også kan have en betydning, vibrationsfrekvens osv. Men i sidste ende så er det kun din egen gode fornuft og følelse i maven, der skal afgøre hvad du føler dig mest tryg og sikker i at gøre. 
Vi bør måske her også huske på, at det vigtigste overhovedet med al arbejde med energi - handler om intentionen!! Det er det du høre igen og igen, intentionen er den bærende kraft altid!
Det eneste jeg kan sige med sikkerhed er, opdeling er i hvert fald vigtigt hvad angår materialet krystallen er lavet af, og resten må være op til dig selv og dit hjerte at afgøre.
Og med det, vil jeg derfor også afslutte min lille gennemgang af krystaller og hvordan de påvirker hinanden og dig. Jeg håber at artiklen har hjulpet dig med mere information og viden.