Darkcrystal.wixx

Hvad er der under dine fødder? 

Hvor meget ved du om hvilke krystaller og mineraler der bor under dine fødder? I den danske muld?

Jeg fik en dag en smuk samling af mineraler fra Grønland af en kær ældre kvinde fra mit arbejde - og det vækkede min interesse for hvad der egentlig er at finde af smukke skinnende sten på vores egne. 

Det er så let at tro at alle krystaller bare kommer fra udlandet, om end vi selvfølgelig godt er klar over at vi har Rav, som en af vores måske især unikke krystal arter her i det nordiske.

Men... Hvad kan du ellers finde af krystaller og mineraler i jorden her på vores kontinent? Hvad gemmer der sig under vores fødder? 

Det har jeg lavet en lille undersøgelse af, og resultatet vil nok overraske dig - lige som det gjorde for mig!!

Grønland


Nu har der jo i den sidste tid været en øget international interesse og snak om Grønland, og snak om alt hvad der gemmer sig under den grønlandske jord, under indlandsisen osv. Så lad os starte der! 
Det er nok ikke en nyhed for de fleste af os, at den grønlandske grund indeholder en mængde af forskellige typer af mineraler - hel tilbage fra de første danske kolonister som købte monopol på handel af grønlandske ressourcer (1691-1753) og siden har der været en stor interesse i alle de værdier som den grønlandske grund indeholder.
Nogle af os kender måske også mennesker der har arbejdet der oppe, eller hørt om minearbejdet på Grønland. 
Selv havde nogle af mine bedste legekammerater som barn, en far som arbejdede som minearbejder på Grønland, og jeg husker tydeligt de smukke sten de havde i deres vindueskarme rundt omkring i huset når jeg besøgte dem. 
Men helt præcist hvad det var de gravede op i de miner, vidste jeg ikke - før nu! 


Et hurtigt sidespring!

Inden jeg kommer til stenene, så skal vil altså lige have besvaret et spørgsmål, nu vi snakker Grønland!
For var det egentlig vikingerne (os) som var de første mennesker på Grønland? 
Det kunne man let tænke, når nu vi jo ved hvor meget vikingerne indtog, hvor langt væk de sejlede, og meget land verden over, som var en del af det danske kongerige i en lang periode af historien der. Ifølge dokumenter fra Nationalmuseet om dansk/grønlandsk old historie, så kom vikingerne til Grønland i slutningen af 900-tallet. Men, de tidligste spor efter mennesker på Grønland går mere end 4.000 år tilbage til Saqqaq-kulturen, der også kaldes for præ-inuitterne. 
Og faktisk, nu vi er inde på det, så var det også den Norsk fødte viking Erik Den Røde, som bosatte sig på grønlandsk jord først, og som der gav øen navnet "Grønland" - efter sigende for at lokke flere mennesker til fra Norge og Island. 
Skiftet til dansk hænder skete omkring år 1380, hvor den danske konge erobrede Norge, og vi dermed også fik herredømmet over Grønland. 
Norge fik deres herredømme tilbage, men Grønland blev, som alle ved, på dansk hænder.
I 1953 blev Grønland et af de danske amt'er og endelig i 2009 vedtog den danske regering og den grønlandske, at Grønland fik selvstyre.
Men, tilbage til emnet - Hvilke krystaller kan man så finde på Grønland?
Som tidligere nævnt, så er jorden på Grønland beriget med et væld af forskellige mineraler og krystaller. Og jeg vil her liste nogle af dem op, men det viser sig at der er tale om mere end 500 forskellige mineraler ud af de godt 4000 kendte typer vi kender til. Så at liste dem alle sammen, tænker jeg ville blive for meget, og jeg holder mig derfor til dem i nok vil kunne genkende fra jeres egne krystal samlinger, og så efterfølgende dem der er særlig unikke for Grønland. 
De Klassiske
Agat (Hvid/Brun)/Beryl/Granat /Rubin /Safir/Diamant /Hæmatit (Blodsten) /Rød Jaspis Amazonit/Røgkvarts/ Bjergkrystal /Ametyst /Lapis Lazuli/Kryolit/Peridot/Sodalit/Turmalin/Thulit.
Særligt for Grønland:
Mineraler: Calcedon (Grøn/Chrysopras)/Calcedon (ice blue)/Eudialyt (Grovkornet)/Feldspat (Grønlandsk månesten) Naturligt (ravagtig)/Prehnit (champagnefarvet)/Sapphirin/Sodalit (Gul) /Sodalit (Lime)/Topas (mikrokrystallin)/ Tugtupit/Ussingit.
BjergarterGrønlandit/Kakortokit/Naujait/Nuummit/Tschermakit (også kaldet pargasit)/Satellittsten/Sisimit/Spinel (rød/sukkerkornet).
Og udover det kan man også finde jernmalm, sølv og guld (guld er dog i meget små mængder)


Færøerne


Hvad så hvis vi rejser til Færøerne, hvilke krystaller og mineraler kan vi så finde der?
Historien om Færøernes oprindelse starter for ca. 62 mio. år siden. Kontinentalpladerne i Nordatlanten begyndte der at bevæge sig væk fra hinanden, hvilket resulterede i voldsom vulkansk aktivitet, som i løbet af de efterfølgende ca. 6 mio. år skabte et vældigt landområde hvoraf, lang historie kort, Færøerne blandt andet er resultatet der af. 
Færøerne er derfor også fyldt med vulkanske bjergarter og en lang række forskellige mineraler og vulkanske sten. 
I 1600 tallet fandt man på øerne brunkul, hvilket gav mulighed for minedrift på kul. I 1954 vurderede man øens kulforekomster til at være 12 mio. tons, og i 1958, da kulminedriften var på sit højeste, blev der her brudt 18.000 tons brunkul ud. Men derudover kan man på Færøerne også finde kobber.
Men, på trods af at jeg har virkelig prøvet at finde ud af hvilke krystaller og mineraler man ellers kunne finde på Færøerne, var det desværre meget begrænset hvad jeg kunne finde af dokumenteret materiale om det. 
Men her er hvad jeg i hvert fald kunne finde frem til at der skulle være: 
Feldspat/Amazonit/Ametyst /Pyroksen/Peridot /Magnetit /Opal/Jaspis/Pyrit/Celadonit/Stilbit (zeolit)/Chlorit


Danske krystaller

Så kommer vi endelig til vores eget lille og fantastiske Danmark! Og dermed også til opslagets overskrift - for hvad gemmer der sig i vores egen danske muld? Hvilke krystaller kan vi prale af at have her!?? 
Well, lad os være ærlige - Vores skønne danske land er måske ikke kendt for sine store krystalminer, men naturen har dog alligevel velsignet os med række forskellige unikke og smukke mineraler. 
• Ildsten
En af dem du helt sikkert vil sige, "nåh ja" til er ildsten, bedre kendt som Flint eller Flintsten. Flint består af en kærne af kvarts og meget ofte med kalk/kridt eller gips på toppen.
• Nordisk Guld
Så har vi jo også "Nordens guld" også kendt som Rav. Og som man kan være heldig at finde ved havet, især langs vestkysten i Jylland. 
• Ametyst
Men mere vil det sikkert overraske dig at høre at vi faktisk også kan finde Ametyst her i Danmark nærmere betegnet på Bornholm. Men da det kun findes ganske sjældent, gør at den danske Amatyst er meget unik og dermed også mere kostbar end ametyst fra andre lande hvor den forekommer mere hyppigt - i hvert fald for samlere.
• Kvarts/Calcit
Kvarts krystaller kan findes stort alle steder i landet og en anden krystal som det også er muligt at finde i Danmark er Calcit som især kan findes i kalkstenklipper i Nordjylland. 
• Røgtopas/ Bjergkrystal/Fossiler
Røgtopas og Bjergkrystal kan findes på Bornholm. Og hvis du køre til Stevns Klint eller Røsnæs/Asnæs ved Kalundborg på Vestsjælland, kan du være heldig at finde forstenede søpindsvin og hajtænder i klitterne. 
Så skal du holde sommerferie i Danmark, så er der faktisk gode muligheder for at kunne gå på krystal- jagt her i landet også. Og det kunne måske samtidig give en anderledes og bestemt sjov oplevelse for familien, at udgrave jeres egne krystaller eller fossiler i vores eget kongerige.