DarkCrystal.Wixx

Hvorfor vælge behandling med ætiske olier?

Behandling med naturlige olier og planter er ikke "alternativ behandling" - det er den originale.

Så langt tilbage som år 4.500 f.Kr. anvendte egyptere olier i vid udstrækning. Og ikke kun til balsamering, men også til kosmetik, medicin og religiøse ritualer. De var meget bevidste om oliernes terapeutiske og helbredende egenskaber.

Den græske læge Hippocampus, også kaldet "lægekunstens fader" og som levede mellem det 5. og 4.årh. f.Kr. skrev " Vejen til et sundt helbred er et aromatisk bad og parfumeret massage hver dag"

Og i Bibelen ses der også flere beskrivelser af hvordan plante olier som myrra, kanel, kalmus, kassiatræ og olivenolie blev betragtet som hellige olier. Og hele bogen igennem, kan man se hvordan naturlige olier blev brugt til alt lige fra healende salve, til religiøs og ceremonielle lejligheder. 

Op igennem historien har vi et væld af beretninger og videnskabelige effekter af hvordan plante og urteolier er blevet brugt og var en naturlig del af oldtidens lægevidenskab.

Vi har derfor nok her den bedste dokumenterede og mest brugte behandlingsform overhovedet historisk set, og derfor en videns- bank som overgår, efter min opfattelse, den moderne medicin industri.

Hvordan virker olierne?

Alle æteriske olier har deres egen kemiske sammensætning, som kommer fra den plante de er lavet af, og som er den som har holdt planten i live.

Disse komponenters gavnlige virkninger kan bl.a. være beroligende, stimulerende, smertelindrende, hormon afbalancerende eller vanddrivende.

Når man dufter og nyder aromaen fra den æteriske olie trænger bitte små molekyler ind i kroppen via næsen og sender kemiske budskaber videre til hjernen, så sind og ånd opløftes.

Æteriske olier virker ved at påvirke det limbiske system i hjernen, som er forbundet med følelser og hukommelse.

I gennemsnit består en æterisk olie af op imod 100 forskellige komponenter. Men med teknologi har det gjort det muligt for os at vi nu kan identificere flere komponenter i planterne, hvad gør det muligt at målrette olierne's virkning endnu mere, så behandling med ætiske olier bliver endnu mere målrettet og virkningen derfor også større.

Lugtesans

Lugtesansen, også kaldet det olfaktoriske system, er vigtig for menneskets overlevelse, da den registrerer dufte, der er forbundet med føde, farer og potentielle partnere. 

Når man indånder en duft, transporteres molekylerne til næseroden, hvor receptorcellerne i lugtesystemet er placeret. Hver receptorcelle er udstyret med fine, hårlignende strukturer, der kaldes cilum.

Ciliumhårene registrerer og videresender oplysninger om aromaer via lugtekolben til strukturer anbragt dybt inde i centrum af hjernen. Herfra sendes der meddelelser til de dele af hjernen, som har noget at gøre med lugte.

Lugtene frigiver her efter kemikalier, som kan have beroligende, afslappende, stimulerende eller euforisk effekt. Der føres også aromatiske molekyler gennem næsepassagen videre til lungerne, hvor de fordeler sig i blodstrømmen.

Huden

Når der bruges æteriske olier udvendigt på huden, optages olierne i blodstrømmen, når de passerer igennem svedkirtler og hårsække.

Hårsækkene indeholder hudfedt, som er en fedtet substans, der bidrager til absorbering af den æteriske olie. Herfra fordeles olien ud i blodstrømmen og føres videre med lymfe- og vævsvæske (den væske, der omgiver alle kroppens celler) til andre dele af kroppen.

De æteriske olier absorberes med forskellig hastighed i kroppen.

"De hurtige olier" optages hurtigere i kroppen fordi deres molekyler er bitte små og derfor trænger ud i kredsløbet indenfor ca. en halv time efter brug.

"De langsomme" olier når langsommere ud i kredsløbet fordi de har en meget tungere og større molekylestruktur.